Hexa Sommer

Tre udgaver af modellen i samme opskrift
– Top samt kort- og langærmet

Modellerne er retstrikket i moduler og er uden sammensyninger
Pind 3,5 eller den størrelse der passer til strikkefastheden
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 24 masker x 46 pinde retstrik

Digital strikkeopskrift

55,00 kr.

Hexa Sommer

Str. (XS) S (M) L (XL) 2XL
Mål på færdigstrikket arbejde:
Omkreds bryst: (86) 94 (102) 110 (118) 126 cm
Længde fra skulder til talje: (44) 48 (52) 56 (60) 64 cm
(længden kan tilpasses, idet kanten forneden strikkes oppefra og ned)
Kortærmet – ærmelængde fra halskant: 30-36 cm
(ærmerne strikkes oppefra og ned, og kan derfor tilpasses)

Garnet som begge modeller på billederne er strikket af:
Quattro Dégradè er 100% merceriseret bomuld og findes i flere fine farveforløb (løbelængde: 240 meter pr. 100 gram)

Model A – Hexa Kortærmet (farve 1088.0003 (gul/orange/grøn))
(400) 500 (500) 500 (600) 600 g
Model B – Hexa Top (farve 1088.0002 (rød/pink))
(200) 300 (300) 300 (400) 400 g

Hexa Sommer modellerne kan fint strikkes i andre garnkvaliteter – tjek strikkefastheden (24 masker = 10 cm)

Fremgangsmåde:
Først strikkes midten af ryggen: 1 sekskant som består af 6 trekanter. Derefter midten af forstykket som består af 5 trekanter. Masker samles op på for- og bagstykke og siderne strikkes. Derefter kanten forneden, så ærmerne og tilsidst halskanten.